Hvad vi laver

Vedtægterne
Fejø Havnelaug ønsker at samle interessenterne i havnene, så der foregår et koordineret samarbejde med Lolland kommune som ejer begge havne.

Fejø Havnelaug tager initiativ til skitsering, planlægning og udførelse af udviklingsinitiativer og medvirker til at skaffe supplerende financiering i tillæg til kommunens budgetter hvis nye udviklingsinitiativer tilsiger og muliggør dette.

DYBVIG HAVN
Senest har indsatsen resulteret i et handicaptoilet / ny toiletbygning samt - på Det Gule Pakhus - et nyt tag med ovenlysvinduer.

TAK! Til de mange der bidrog til projekternes realisering.



Et udpluk af tilbagevendende initiativer


Vi kan ikke klare os uden aktive frivilliges ihærdige indsats for at
udvikle og vedligeholde Dybvig Havn.


Arbejdsdag og Havnefest

Fejø Havnelaug deltager i en årlig arbejdsdag på havnen hvor området får en opfriskende overhaling og oprydning. 

Det er blevet en fast tradition at afholde en årlig havnefest hvor utrættelige frivillige sørger for mad og drikke samt underholdning og hvor overskuddet tilfalder foreningen.

Renovering af havnen

Fejø Havnelaug er i dialog med Lolland kommune (byråd og havnechef) om genetablering af havnemoler, renovering af Det Røde Pakhus og den løbende vedligeholdelse af broer mv.


Der er tale om både projekter der skal bevilges af byrådet og projekter der skal søges fondsmidler til.

Grønne arealer

Frivillige fra Fejø Havnelaug samt foreningen Både Og Fiskeriforening er sammen om at vedligeholde den nyopførte toiletbygning og de grønne arealer på venstre side af havnen.

Frivillige kræfter sørger også for vedligeholdelse af den offentlige legeplads, petanquebanerne, flagmasten og grus arealet på venstre side af havnekontoret.


unsplash